TravelAustralia.dk © 2010-2015. Kontakt | Sed vulputate

TravelAustralia.dk
Share on Facebook Share on Twitter Share via e-mail Print Share on Delicious Share on Digg Share on Google Bookmarks Share on LinkedIn Share on LiveJournal Share on Newsvine Share on Reddit Share on Stumble Upon Share on Tumblr

Visum og Pas til Australien

Visum (Visa) til Australien

Medmindre du er australsk eller newzealandsk statsborger, skal du bruge visa for at komme ind Australien.  

Som dansker skal du søge om visum inden du rejser til Australien. Du kan ansøge om en vifte af visa, herunder alminideligt turistvisum og Working Holiday Visa.

Du kan søge visum på mange måder, enten hos dit rejsebureau, online via internettet, eller hos den australske ambassade. Visum til Australien koster et mindre gebyr.


Et ”almindeligt” turist visum, kaldes også ”ETA” og står for Electronic Travel Authority.  Du får ikke noget fysisk bevis i dit pas på, at du har visum. Det er et helt elektronisk visum. Når du søger om visum, bliver de nødvendige informationer (pasnummer, navn, fødselsdato, nationalitet og køn) registreret centralt hos de australske immigrations-myndigheder.

ETA-visum er gyldigt i 3 måneder til turistophold, og kun som turist visum. Du må altså ikke arbejde på et turistvisum i Australien. Hvis du er ”ung” og gerne vil arbejde mens du rejser rundt i Australien, skal du have et Working Holiday visum - læs mere længere nede på denne side.


Du kan læse meget mere om visum på den australske regerings webside om visum:

Visas & Immigration website


Eller på: https://www.eta.immi.gov.au/ETA/etas.jsp


Mange danske rejsebureauer kan hjælpe dig, hvis du ikke selv har mod på, at søge Visum eller Working Holiday Visum online. F.eks. Risskov Travel Partner, MyPlanet, Jysk Rejsebureau, FDM Travel og mange flere.


Working Holiday visum

Rejs og arbejd i Australien - en oplevelse for livet

Mange unge vælger at kombinér en rejse til Australien med et arbejdsophold. Et Working Holiday visum i Australien er en oplevelse for livet og en fantastisk mulighed for at møde nye mennesker og få mange spændende oplevelser. Og heldigvis har Australien og Danmark har et samarbejde, der gør, at danske statsborgere har mulighed for at kombinere ferie og arbejde i Australien.


Med et Working Holiday visum kan du være i Australien op til et år, og du må arbejde op til 6 måneder hos samme arbejdsgiver og studere i op til 4 måneder. Muligheden for at arbejde i Australien kan give et godt økonomisk supplement, hvis du er på en længerevarende rejse.


Der findes nogle kriterier, som skal være opfyldt, for at du kan ansøge om et arbejdsvisum til Australien:


Du skal være mellem 18-30 år.

Du skal have et pas fra Danmark (Australien har også et samarbejde med bl.a.   Finland, Tyskland, Norge, Sverige)

Du skal have et godt helbred.

Du må ikke have børn.

Du skal have en returbillet ud af landet igen.

Du skal have penge nok til at kunne forsørge dig selv, indtil du finder arbejde


Pasregler til Australien

Der er visumpligt til Australien og passet skal være gyldigt i hele besøgsperioden – dog vil flyselskaber der flyver til og fra Australien kræve, at passet er gyldigt i 6 mdr. udover afrejsedatoen.


Kort om pas

I god tid inden rejsen skal du sikre dig, at du har et gyldigt pas. Husk; til Australien skal passet være gyldigt i 6 mdr. udover afrejsedatoen.

Skal du forny dit pas eller have pas for første gang, skal du altid henvende dig personligt til et borgerservicecenter i din kommune. Det er dit eget ansvar at få bestilt pas i god tid inden din rejse. Du skal regne med minimum 14 dage for at få lavet et pas. Læs mere på borger.dk eller politi.dk


Maskinlæsbare pas

Alle danske pas der er gyldige i dag, er maskinlæsbare. Dvs. er datoen på dit pas, ikke udløbet, er dit pas maskinlæsbart.


Kilde: borger.dk


(Bemærk: TravelAustralia.dk fralægger sig alt ansvar i forbindelse med oplysninger om visum til Australien)

Booking.com


Spørgsmål eller kommentarer? Hvad synes du man skal huske vedr. visum til Australien?