TravelAustralia.dk © 2010-2015. Kontakt | Sed vulputate

TravelAustralia.dk
Share on Facebook Share on Twitter Share via e-mail Print Share on Delicious Share on Digg Share on Google Bookmarks Share on LinkedIn Share on LiveJournal Share on Newsvine Share on Reddit Share on Stumble Upon Share on Tumblr

Hvornår skal jeg rejse til Australien?


Når det er vinter på den nordlige halvkugle, er det sommer i Australien. Midt vinter i Australien er juli og august måned, og de varmeste måneder er november og frem til marts. Husk, at jo længere syd på du kommer i Australien, jo koldere bliver det.


Rejsesæsoner til Australien


Australien er et stort land. Rigtigt stort. Derfor er der også mulighed for at besøge landet året rundt, og få gode oplevelser. Generelt set tager de fleste danskere til Australien perioden december til april - når det er vinter i Danmark, er det jo som bekendt sommer i Australien.


Men til det skal der nævnes et lille MEN. Det kan blive meget varmt i Australien i perioden december til april, og det er også her der er regntid i ”Top End” – den nordlige del af Australien. I Darwin, Kimberley og North Queensland, herunder Cairns, kan varmen blive virkelig intens og med masser af regn, og du vil også kunne opleve lokale oversvømmelser, og måske en tropisk cyklon eller to. Til gengæld kan du i denne periode ofte finde billige hoteller og campingpladser.

Højsæsonen for rejser til Queensland, fra omkring Townsville og op, den nordlige del af Northern Territory, Top End, Red Centre, og den nordlige halvdel af Western Australia, er månederne april til september. Her vil temperaturene i dagtimerne ligge på 19-31°C, og det regner sjældent. Juni, juli og august er de travleste rejse måneder i disse dele af Australien, så du skal være forberedt på lidt højere priser på hoteller og campingpladser og for udflugter.



December til april er til gengæld gode måneder at rejse til den sydlige del af Australien, New South Wales, Victoria, South Australia og Tasmanien.


Mange siger at de bedste måneder at rejse til Australien i er september og oktober, her det ofte stadig varmt nok til ligge på stranden i de sydlige stater, og det er køligt nok til en tur til ”Red Centre” området med Uluru - Ayers Rock, The Olgas, Alice Springs, Kings Canyon mm., hvor der kan blive ekstremt varmt om sommeren. Luftfugtigheden og de store regnskyl er ikke kommet til Cairns og Top End og blomsterne står i flor i Western Australia, i september og oktober.


Billetpriser til Australien fra Europa er lavest fra medio april til slutningen af august. Det er også det bedste tidspunkt at besøge Top End, Red Centre og Great Barrier Reef.


Australierne holder selv ferie i perioden fra jul og frem til slutningen af januar. Du vil derfor kunne opleve en stor travlhed i de populære badebyer ved kysterne. Hoteller og flyselskaber kan også have meget få pladser i denne periode.


Helligdage i Australien 2015

Nationale Australske helligdage i 2015


På nationale helligdage i Australien kan tjenesteydelser såsom bank-, post- og offentlige instanser være lukket. Bemærk at køb af alkohol også kan være begrænset eller utilgængeligt.

Der kan også være ekstra fridage som deklareret af enkelte stater og territorier, som f.eks. Melbourne Day: baseret på landets mest berømte hestevædeløb. Melbourne Day fejres den første tirsdag i november, og kapløbet har fået tilnavnet "det race, der stopper nationen."




Er der andre datoer eller begivenheder man skal være opmærksom på i Australien? Giv os en kommentar:

Hvornår skal jeg besøge Australien?