TravelAustralia.dk © 2010-2015. Kontakt | Sed vulputate

TravelAustralia.dk
Share on Facebook Share on Twitter Share via e-mail Print Share on Delicious Share on Digg Share on Google Bookmarks Share on LinkedIn Share on LiveJournal Share on Newsvine Share on Reddit Share on Stumble Upon Share on Tumblr

Flybilletter

Markedet for flybilletter er kolossalt og kan være svært at gennemskue. Vi kender det alle, vi ser en billig pris på en flybillet i en annonce, og når vi så går på nettet og søger efter denne pris, viser det sig at det er en ”FRA-pris” og tilbuddet kun gælder i en begrænset periode. Der er dog stadig mulighed for at komme billig til Australien.


Lad være med at købe den billigste billet du ser. Der kan være forskellige faldgrupper i forbindelse med de billigste billetter. Man kan ofte finde nogle meget billige flybilletter til Australien, men her kan tit være tale om billetter med tre mellemlandinger, lange ventetider og mærkelige kombinationer af flyselskaber.


Søg efter de bedste priser på nettet og sammenlign priserne i forhold til bl.a. flytiderne. Der er ikke meget ved at spare kr. 300 på en billet, hvis man til gengæld skal have en ekstra mellemlanding eller ekstra ventetid.

Bookingsiden Skyscanner.dk samler priser og tider fra adskillige hjemmesider, og giver et godt overblik over tider og priser.


Keep it simpel

Køb så vidt muligt en flybillet med så få flyselskaber involveret som muligt - max 2 flyselskaber. Grunden til dette er at skulle der ske tidsændringer eller aflysninger, er der færre parter der skal tage stilling til at få problemet løst. Dette kan undgås ved at købe flybilletten direkte på flyselskabets hjemmeside, i stedet for på online bookingsider, der bare finder den billigst mulige måde at komme fra A til B.

Der vil også altid være en større sikkerhed og service forbundet med et køb direkte hos flyselskabet, end på en online bookingside. Men det vil være op til dig selv, om du vil spare penge og købe den billigste billet fundet på nettet, eller en lidt dyrere billet købt direkte ved flyselskabet.


Vil du være endnu mere sikker, skal du købe din flybillet til Australien ved et dansk rejsebureau. Gerne sammen med en overnatning eller en billeje i Australien, så har du nemlig købt en pakkerejse, og er på den måde omfattet af pakkerejseloven.


Én samlet billet

Lad være med at dele billetten op i flere forskellige særskilte billetter. F.eks. et sæt billetter fra Aalborg til København, et andet sæt fra København til Singapore, og et tredje sæt fra Singapore til Sydney.

Risikoen er simpelthen for stor for at noget skal gå galt til at det kan betale sig. Er flyet fra Aalborg til København f.eks. forsinket så man ikke når flyet til Singapore, er billetten tabt og så er det bare ærgerligt.

Har man købt en sammenhængende billet og det samme sker, er det flyselskabets ansvar at man kommer hurtigst muligt videre på en anden måde.


Det vigtigste er, at flybilletten fra Danmark til Australien er sammenhængende. Skal du bruge indenrigsbilletter i Australien under din ferie, er der som sådan ikke noget i vejen for at købe dem for sig selv.


Mellemlanding - ”Stop over”

Der er langt til Australien. Rigtigt langt. Selv de hurtigste flyforbindelser fra Danmark til Australien tager omkring 24 timer, og mange forbindelser tager omkring 30 timer. Det kan derfor anbefales at tage et ”stop-over” på den lange rejse til Australien. Det kunne f.eks. være en overnatning i Singapore eller Bangkok på ud- og hjemrejse. De fleste flyselskaber tager ikke ekstra betaling, hvis man ønsker at tage en overnatning undervejs.


Priser for flybilletter til Australien

Det er svært at svare på hvad det koster at flyve til Australien. Man kan være heldig at finde economy flybilletter til Australien til kr. 8.000-9.000 i nogle perioder, og i andre perioder kan prisen nemt komme op omkring kr. 12.000-15.000.

Prisen afhænger af forskellige faktorer som sæson, rute, udbud og efterspørgsel. Premium-economy og businessclassbilletter til Australien er adskillige tusinde kroner dyrere.  Flere danske rejsebureauer har nogle gange kampagnetilbud på de lidt mere komfortable rejseklasser.


Lavsæson

Vær opmærksom på at priserne på flybilletter til Australien kan være næsten dobbelt så høje i december, januar og februar måned, som resten af året. Skal du have en billig flybillet til Australien i januar måned, skal du virkelig være i god tid med din bestilling.

De billigste flybilletter til Australien kan oftest findes fra maj-september - i den australske vinter. Husk i øvrigt, at fredag, lørdag og søndag er ofte de dyreste rejsedage.


Så husk:


Flyselskaber med hurtige og billige forbindelser til Australien:

British Airways

FinnAir

Emirates

Qantas Airways

Singapore Airlines

Etihad Airways

Cathay Pacific

Qatar

Lufthansa

Thai Airways

Air New Zealand

Turkish Airlines


Om du skal vælge det ene eller det andet flyselskab, afhænger naturligvis af, om du ønsker at gøre stop undervejs til Australien, om du skal bruge mange indenrigsflyvninger i Australien, og om du samtidig vil besøge New Zealand eller et helt tredje sted.

Men husk: kombiner færrest mulige flyselskaber.

 

Indenrigsfly i Australien

1. Qantas

2. Jetstar

3. Virgin Australia

4. Tiger Airways Australia


Internationale lufthavne i Australien

De største om mest benyttede lufthavne til Australien er:


Flybilletter til Australien

Flybilletter til Australien Qantas Flybilletter til Australien

Hvad synes du man skal huske mht. flybilletter til Australien? Og hvor finder man de billigste flybilletter til Australien?

Søg efter de billigste flybilletter til Australien med Skyscanner.dk