TravelAustralia.dk © 2010-2015. Kontakt | Sed vulputate

TravelAustralia.dk
Share on Facebook Share on Twitter Share via e-mail Print Share on Delicious Share on Digg Share on Google Bookmarks Share on LinkedIn Share on LiveJournal Share on Newsvine Share on Reddit Share on Stumble Upon Share on Tumblr

Australien i bil

Det er dejligt at opleve Australien på egen hånd i bil. Hvis du vælger selv at køre, får du også friheden til at improvisere undervejs, og opleve netop det du selv ønsker.


Det er nemt at køre i Australien, også selv om der er venstrekørsel. Du vender dig hurtigt til at køre i venstre side, og så længe du følger trafikken, kommer det helt af sig selv. Men vær særlig opmærksom, når du skal ud fra en p-plads eller en tankstation, og når du sætter dig i bilen om morgnen. Det gælder især som bilist, men i lige så høj grad også som fodgænger, der skal huske at kigge sig ekstra godt for til højre side, og ikke venstre, som vi er vant til i Danmark.

Vejskiltene og færdselsreglerne er ikke meget forskellige fra de danske, og er nemme at forstå. Det meste af Australien vil du sagtens kunne opleve i en helt almindelig bil, men vil du ud og opleve de mere øde områder, kan det anbefales, at du lejer en 4-hjulstrækker.


Der er meget store afstande mellem byerne i Australien, og hvad der kan ligne en lille smuttur på kortet, kan nemt vise sig at være en tur på flere hundrede kilometer og rigtig mange timers kørsel.


En kør-selv-ferie rundt i Australien, kræver en del planlægning og man vil have det optimale ud af rejsen til Australien er man nød til at lave nogle forberedelser. Australien er et kæmpemæssigt land og det kan desværre ikke lade sig gøre, at se det hele på en 3 ugers ferie. Der skal gøres nogle overvejelser, inden afrejse om de forskellige steder og ting man ønsker at se og opleve, på den tid man har i Australien. Har du god tid i Australien, er der nærmest utrolige muligheder for oplevelser, og det kan være svært at begrænse sig.


Mange danske rejsebureauer tilbyder også færdige kør-selv-pakker, hvor din rejse rundt i Australien, bliver arrangeret med fly, billeje og hotelovernatninger.


Kørsel om natten i Australien

Lad være med at køre om natten. For det første kan man jo ikke se det landskab man passere, og for det andet kan det være farligt. Kænguruer og kvæg er blot nogle af de dyr, man kan risikere at møde på de mørke landeveje. Det kan i øvrigt også være ubehageligt at møde de store lastvogne om natten.


Pas på lastbiler

I modsætning til i Danmark køre lastbilerne i Australien stærkt, meget stærkt. Du skal ikke blive overrasket hvis du køre omkring 100 km/t og der så pludselig kommer et kæmpe roadtrain og overhaler.

Her kan du finde nogle gode råd om billeje og kørsel i Australien.

Australien på 4 hjul - oplevelser i bil og campervan

Husk forsikringer

Noget der er særligt vigtigt, når man lejer bil i Australien, er forsikringerne. Man skal forsikres mod alt for at udgå ubehagelige overraskelser. Lejes bilen gennem et dansk rejsebureau, er alle forsikringer som udgangspunkt inkluderet, og det vil ikke være nødvendigt at tilkøbe yderligere forsikringer ved afhentning af bilen.

Lejes bilen via internettet, kan man være heldig at få en billigere pris end hos et rejsebureau. Men det er vigtigt at man så undersøger om forsikringerne er med i prisen, ellers risikere man at skal betale flere hundrede dollars for forsikringer ved afhentningen.

Det er altid en god idé at læse lejebetingelserne igennem, så man ved hvad der er inkluderet og hvad der ikke er. I lejebetingelserne kan man også læse om der er nogle restriktioner på lejemålet, f.eks. om man må køre på grusveje. Undersøg også om der er selvrisiko på lejen. Selvrisiko bør så vidt undgås, da det vil være surt at skulle betale for små skader, som man måske er uden skyld i.

Husk at gå en tur rundt om udlejningsbilen og tjek den for buler og ridser – inden du køre fra udlejningskontoret. Vær sikker på at evt. buler og ridser bliver noteret, så der ikke senere bliver diskussioner om hvorvidt skaderne var der inden lejemålets påbegyndelse eller de er sket mens du har været lejer af bilen.


Veje og kørsel

Australien har venstrekørsel og vejene er af blandet kvalitet. I Australien vil du opleve alt fra støvede jordveje til firesporede motorveje. Som udgangspunkt er hastighedsgrænserne 100 km/t på motor- og landeveje og 60 km/t i bymæssig bebyggelse. De australske vejskilte er let forståelige, og færdselsreglerne er ikke meget forskellige fra Danmark, men det er stadig en god ide at sætte sig ind i de mest almindelige regler inden rejsen. Husk; brug af sikkerhedssele er obligatorisk.


Kørsel i de australske storbyer

Det kan være en svedfrembringende prøvelse at være bilist i Sydney, Melbourne og andre australske storbyer. I Sydney kan det nogle gange føles som om, at byen har myldretid hele dagen. Sørg for at kende din rute gennem byen og se den igennem på et kort inden du køre. Her er en GPS et godt hjælpemiddel.


Kørsel i den australske outback

Der kan være øde på de australske landeveje. Meget øde. Vejkvaliteten er meget svingende, og det var faktisk først i 1986 at det blev muligt at køre hele Australien rundt på asfaltveje. I dag er der stadig masser af strækninger med grusveje, og her kan vejkvaliteten være noget af en udfordring og en oplevelse . På mange grusveje vil du opleve at der dannes ”vaskebrætsriller” efter tung trafik, og som kan være meget meget irriterende at køre på i længere tid.

De store australske lastvognstog - Roadtrains - med op til fire anhængere og over 50 meter i længden, er både berømte og berygtede. Når du møder et roadtrain er det altid en god idé trække lidt ud mod rabatten og sænke farten. Husk på at chaufføren bag rattet i lastvognen næppe sætter farten ned, og det er ikke særligt morsom pludselig at befinde sig midt i en stor støvsky, og dynget til af flyvende småsten fra de mange hjul.


Husk benzin og proviant til turen

Ude på landet og især i outbacken kan der være meget langt mellem bekvemmelige faciliteter som spisesteder og tankstationer. Husk derfor for at tanke bilen op, når muligheden byder sig. Hvis man planlægger at køre ud på isolerede grusveje i outbacken, skal man altid lade nogen vide, hvor man er på vej hen og hvor længe man regner med at være væk. Skulle det utænkelige ske at bilen bryder sammen, skal man altid blive ved bilen, indtil hjælpen kommer. Den største fare i outbacken er ikke slanger og lignende kryb, men derimod mangel på vand. I den bagende ørkensol er der stor fare for at dehydrere. Sørg derfor altid for at have godt med vand med i bilen.


Lejebil i Australien

Du kan med fordel leje din bil i Australien hos f.eks. Hertz, HolidayAutos, Maui, Britz eller hos FDMtravel.


Leje af camper i Australien

Blandt de største udlejere af campervans/motorhome i Australien er, Maui, Britz, Spaceship og Apollo.


GPS i Australien

En GPS kan køre en kør-selv-ferie nem. Men tag stadig et godt vejatlas med i bilen, så har du et overblik over jeres rejse – og hvilke byer og landskaber, du kommer forbi undervejs.

Værd  at vide om kørsel i Australien

Hvad synes du man skal huske når man køre i Australien?

Giv os en kommentar: